Basispladser

Kort beskrivelse af målgruppen for basispladser i i Utterslev Børnegård (UB)

I UB har vi 8 basispladser til børn, som vurderes at have et særligt behov for et mere specialpædagogisk tilrettelagt miljø, men samtidig profitere af at være blandt ’typiske børn’. Børnene visiteres via et tværfagligt visitationsudvalg. I UB modtager vi børn i fleksible pladser, dvs. vi både har børn med diagnoser (bl.a. ADHD, autisme spektrum forstyrrelser) samt børn med psykosociale udfordringer. Til de 8 børn er tilknyttet 4 pædagoger.

Med blik på Børne og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommunes pejlemærker, er det vigtigt for os, at de børn vi modtager i basispladser, er rigtigt placeret – dvs. at vi er det bedste tilbud ift., at imødekomme barnets særlige udfordringer. Vi er meget optaget af, at vi ikke spilder barnets tid, hvis et andet tilbud vil være mere hensigtsmæssig, end det tilbud vi kan yde.

o   Tilbuddet til barnet

Vi tror på, at alle børn skal have chancelighed – det tror vi på kommer ved, at vi ser, og møder børnene, hvor de er, og finder og arbejder med deres udviklingspotentialer. I og med vi er placeret i en typisk børnehave, giver det mulighed for at arbejde specifikt med børnenes sociale relationer og have fokus på inklusion og fællesskaber samt børnenes sproglige udvikling. Vi har særlig fokus på at understøtte barnets behov for struktur og visualisering. Vi arbejder med en meget tydelig dagsstruktur i form af piktogrammer (visualiserings redskab), for at imødekomme børnenes behov for forudsigelighed og vanskeligheder ved overgange mellem forskellige aktiviteter. Vi indlægger bevidst mange pauser til børnene, da mange at de børn vi modtager, er udfordret på koncentration og motorisk uro. Endvidere har vi særlig fokus på sansestimulering, krop og bevægelse. Børnene i basispladser kan både fortsætte i skole i alm. skoletilbud, eller i specialskoletilbud, det er noget vi vurdere i samarbejde med forældrene og den tilknyttede PPR psykolog.

o   Tilbuddet til forælderen

Grundet børnenes særlige udfordringer har vi et tæt samarbejde med barnets forældre ift. at styrke det enkelte barns trivsel og udvikling. Det betyder, at vi hyppigere har møder, end vi normalt tilbyder forældrene til de typiske børn i børnehaven, og at vi ofte arrangerer netværksmøder, hvor vi inviterer relevante fagpersoner med f.eks. psykolog, barnets sagsbehandler, talepædagog og lign

·    Inklusion – UB’s def. af begrebet inklusion set ift. børnekonventionen, specialreformen og pejlemærkerne

I UB lægger vi os langt hen ad vejen op ad Specialreformens definition af inklusion og Børnekonventionens ordlyd vedr. børns rettigheder. Vi lægger vægt på at det enkelte barn selv føler sig som en aktiv del af et givent fællesskab. Og på barnets egen ret til at deltage og til at kunne vælge deltagelse fra. I UB har vi tillige opfundet et begreb, vi kalder MILD (Mening, Inddragelse, Læring, Deltagelse). Det er vores fornemste opgave som pædagoger i UB, at tilrettelægge aktiviteter, der giver det enkelte barn mulighed for at opnå MILD.

o   Hvorledes gør vi inklusion i praksis, hvad har vi særlig fokus på?

Inklusion er for os et rummeligt begreb. Når vi siger inklusion, må vi nødvendigvis også forholde os til eksklusion. Mange af de børn, som bliver visiteret til en basisplads iUB, har særlige udfordringer i forhold til deres personlige og sociale kompetencer. Derfor anvender vi ofte en strategi med bevidst eksklusion fra de store fællesskaber med typiske børn for at kunne arbejder med det enkelte barns særlige udfordringer i nogle trygge og overskuelige rammer for barnet, uden for megen unødig stimuli fra det omgivende miljø. Vi opbygger ofte læringsmiljøerne således, at børnene gradvist kan anvende de nye tillærte kompetencer i fællesskaber, som langsomt udbygges med deltagelse af deres typiske kammerater. Barnet har herved mulighed for at opnå en succesfølelse af, at kunne deltage og føle sig som en central deltager i det fællesskab, det på det givne tidspunkt deltager i.

Vi tager udgangspunkt i det barnet kan og opbygger handleplaner efter det. Zonen for nærmeste udvikling, har vi hele tiden fokus på. Både for at have mulighed for at kunne spore den læring vi forsøger at medgive barnet, men også for at det skal give mening for barnet at deltage. Vi har en anderkendende tilgang, som netop søger at lyse på det der virker og fremelske dette, fremfor at have fokus på det, der ikke fungerer.

Vi lægger vægt på at barnet er glad for at komme i sin børnehave. Mange af børnene vi modtager, har oplevet at være ekskluderet i de typiske miljøer, de har indgået i, før de blev visiteret til basisplads. Det er derfor vigtigt for os, at barnet får en positiv oplevelse af sit børnehaveliv og nogle positive historier og erfaringer, som de tager med sig videre i livet. At barnet er glad for at komme i børnehave – hver dag! At det af forskellige grunde ikke altid er en virkelighed, er noget vi er bevidste om, og arbejder bevidst med.

o   Hvad vil vi opnå med inklusionsarbejdet for det enkelte basisbarn og for de øvrige børn i UB

Som nævnt tror vi på, at det vi har børn med særlige udfordringer – basispladser – i UB, giver de typiske børn og forældre, nogle oplevelser og erfaringer med forskellighed/mangfoldighed. Vi er ikke alle ens og kan det samme, hvilket jo også gør sig gældende for de typiske børn.

Samtidig gør dét at vi har særlig opmærksomhed på inklusion, at vi som pædagoger, gør os mere umage for at tilrettelægge aktiviteter, hvor alle børn har mulighed for at opnå MILD.

Alle børn kan komme i udsatte positioner grundet forskellige forhold eks, skilsmisser, stress hos forældre etc., hvilket gør inklusionsarbejdet særligt vigtigt.